Ariana Grande overrasker med ny udgivelse!
Ugens Voice Choice er Ariana Grande med hendes første solo udgivelse i 2020!
Ariana Grande har førhen sagt hun er i mod den måde popsangere skal følge et skema for hvordan popsange skal udgives. Derfor er det også kun med få dages varsel, at vi har fået at vide at hun i denne måned både har tænkt sig at udgive både album, single og video med titlen ’Positions’.
Nu er singlen ’Positions’ ude, hvor vi får Ariana Grande på en pop r’n’b sang som vi kender hende fra albummet ’Thank U, Next’, der sidste år høstede store roser og blev hendes største album til dato. Både titel-sangen og ’7 rings’ gik nummer #1 på den amerikanske Billboard og herhjemme.
Sangen er den første solo udgivelse fra Ariana Grande i 2020, men ikke den første sang som har plaget hitlisterne – hun har nemlig både slået sig sammen med Justin Bieber på isolations-tracket ’Stuck With You’ med Justin Bieber og den store popbasker ’Rain On Me’ med Lady Gaga.
Hvis du vil se Ariana i bedste First Lady stil, så tjek op på videoen til ’Positions’: