Vind 2 billetter til Radio 100 Comedy Night i København!
Kom med Radio 100 Comedy Night mandag den 16. november 2026 på Comedy ZOO med Pelle Lundberg, Oliver Stanescu og Victor Lander!
Trænger du til at få motioneret dine grinemuskler? Så har vi løsningen til dig! Du kan vinde billetter Radio 100 Comedy Night med Pelle Lundberg, Oliver Stanescu og Victor Lander mandag den 16. november på legendariske Comedy Zoo i Indre København. Dørene åbner kl. 18.30 og showet varer fra kl. 19.30 til ca. 21.30 med en pause ca. midt i.
Hvordan vinder du? Det er meget enkelt: send en SMS til 1220 med teksten COMEDY (det koster 2 kr.). Når du har sendt din SMS afsted, så vær klar på telefonen alle hverdage fra kl. 7 til kl. 17. Hvis vi ringer til dig og du tager telefonen, skal du skynde dig at sige ”jeg skal til Comedy Night med Radio 100”!
For det er altså KUN hvis du får sagt de gyldne ord, at du er den heldige vinder af 2 billetter til Radio 100 Comedy Night! Hvis du ikke tager telefonen eller ikke siger ”jeg skal til comedy night går billetterne videre til en anden. Du er dog fortsat med i konkurrencen og kan blive ringet op igen.
Vær opmærksom på at minimumsalder for at deltage i konkurrencen er 18 år. Minimumsalder for at deltage i arrangementet er 15 år – det gælder også, selvom man er i følge med en voksen.
Du kan godt begynde at glæde dig! Her får du lige en intro til de tre optrædende, som du og din gæst skal opleve, hvis I vinder:
Oliver Stanescu debuterede i 2017 og fik for alvor sit gennembrud med en optræden ved Zulu Comedy Galla i 2021, hvor han året efter vandt talentprisen. Han er kendt for sin tilbagelænede og charmerende levering af sine stærke punchlines, og så tager hans materiale udgangspunkt i egne oplevelser og skarpe hverdagsobservationer. Hans brug af impro- comedy gør hvert show unikt og nærværende for publikum, og snart tager han netop lige præcis det koncept med rundt i landet, når han i 2027 besøger 28 danske byer på sin tour ”Noget nyt siden sidst?” Der refererer til hans succes-tour i 2025 ”Smalltalk”.
Victor Lander er flere gange blevet nævnt som Danmarks yngste komiker med mest erfaring. Århusianeren debuterede som 13-årig som opvarmnings-act for Anders Mattesen og har siden strålet på de danske standup scener med utallige panel og comedy-programmer på ZULU, flere Tv-programmer og sågar også 3 Onemanshows. Han er kendt for sin ustoppelige energi, smittende udstråling og sit skæve blik på verden der sammen med hans drengede humor gør ham til en sikker spiller at have med hvis man skal skabe et fedt show. Victor er mester i at favne både det absurde og personlige, da han har en helt speciel evne til at skabe en nærværende og underholdende stemning.
Pelle Lundbergs comedy tager udgangspunkt i hans eget liv med alt hvad det indebærer af personlige oplevelser, akavede situationer og de små ting i hverdagen, som næsten alle kan genkende. Med en energisk og selvironisk stil fortæller han åbent om sine egne fejl og tanker, hvilket giver hans optrædener et ærligt og nærværende præg. Han har optrådt rundt i landet og udviklet sit materiale gennem live shows og turnéer. Og så har er han ovenikøbet nylig vinder af Årets show på UP-Festival.
Kasper Porsdal er stand-up komiker og har været en etableret del af den danske stand-up scene i mere end 10 år og for nyligt aktuel med showet ’Et år til’, der også blev nomineret til prisen for årets originalitet til UP Festival. Til daglig er han radiovært lige her på Radio 100 og står hver morgen op sammen med jer lyttere!