Mørkeland

Xtra: Fra slot til skrot - en voldtægtsmand i kongefamilien

Afspil

Episode beskrivelse

Norges papprins er dømt voldtægtsmand og seriekrænker. Det var rystende, da Marius Borg Høiby, søn af kronprinsesse Mette-Marit og stedsøn til kronprins Haakon, blev anholdt og sigtet for vold mod sin kæreste i 2024. Siden udviklede sagen sig til 40 tiltalepunkter om (søvn)voldtægter, seksuelt krænkende adfærd, mishandling, vold, trusler, chikane, narkobesiddelse og meget mere. 29-årige Borg Høiby har anket dele af dommen, og sagen er dermed ikke slut endnu. Men hvordan kom det så vidt, at et medlem af den mest privilegerede familie i Norge endte på så mørk og destruktiv en bane, når han er vokset op med ressourcer og muligheder i overflod? Dagens ekstraafsnit er et overblik over Marius Borg Høibys omfattende synderegister og de kvinder, han har gjort voldsomt fortræd. Vi begynder ved begyndelsen omkring årtusindeskiftet, da det skabte røre, at en enlig mor til en lille lyshåret dreng med isblå øjne kunne gifte sig til Norges trone. Assisterende research: Anne Niluka IversenAssisterende klip: Anders Eske Musi

Denne episode er fra Mørkeland

Relaterede shows