Årets Plads til Forskelle ambassadør er Tessa!
NOVA bakker 110% op om Muskelsvindsfonden og årets Plads til Forskelle ambassadør Tessa
Sidst opdateret
Muskelsvindfonden er kendt for sin indsats for mennesker med muskelsvind og ALS, men deres budskab rækker langt breddere end det. Gennem kampagner, events og politisk arbejde arbejder for et samfund, hvor der er plads til forskelle, og skaber opmærksomhed omkring de barrierer – både fysiske og holdningsmæssige – som mennesker med handicap møder i hverdagen.
I en verden, hvor normer ofte definerer, hvad der anses som ”rigtigt” eller ”forkert”, udfordrer de vores måde at tænke på og sætter fokus på, at forskellighed er en styrke, der kan berige fællesskabet. På NOVA støtter vi selvfølgelig op om det vigtige budskab om, og at der skal være plads til forskelligheder.
Ikke mindst på Grøn, hvor tusindvis af mennesker hvert år mødes på om musik, fest og fællesskab. For Grøn koncert viser netop, hvordan inklusion ikke kun er en abstrakt idé, men noget der faktisk kan mærkes og opleves! Igen i år samler vi, Grøn og hummel penge ind til Muskelsvindfondens projekt ’Pærfekt’, der kæmper for at nedbryde perfekthedskulturen. Men vi gør det selvfølgelig ikke alene.
Tessa er en af de mest markante stemmer på den danske musikscene – kendt for sine mange hårdtslående hits, kompromisløse attitude, en tydelig personlig stil og sin evne til at sige tingene, som de er. Dét har gjort hende til en stemme for mange, der ikke altid føler, de passer ind i de traditionelle rammer.
I år spiller hun således ikke bare på Grøn for anden gang; hun er også ambassadør for “Plads til forskelle”, hvor hun bruger sin stemme og sin platform til at tale om vigtigheden af at kunne være sig selv – præcis som man er. Hun har til formålet designet et unik t-shirt-design inklusiv et budskab, og det er alt andet end basic:
"Det vigtigste for mig var at designe en T-shirt, der var bad ass – ligesom alle dem, der tør stå ved, hvem de er. Den har et par vinger på brystet, som skal hjælpe dig op, når du falder – og så er den selvfølgelig lavet i min yndlingsfarve (red.: pink)."
Budskabet lyder ”La’ Vær’ At Stå Og Glo På Mig. Se mig. Verden bliver først hel, når forskelle får lov til at fylde. Diversitet er ikke pynt - det er et fundament. Hyld forskelligheden. Sådan får vi sammen skabt en verden, hvor der ikke kun er plads til alle, men plads til forskelle. Så La’ Vær’ At Stå Og Glo På Mig”.
Tessa gør med andre ord dét, hun altid har gjort – holder det ærligt, udfordrer normerne og giver plads til, at alle kan føle sig set og stå ved den, de er. For alle har ret til at være en del af fællesskabet på egne præmisser.
Selvom det ikke længere er muligt at købe billetter til Grøn, kan man stadig støtte det gode formål. For hver solgte T-shirt går 150 kr. til Muskelsvindfondens projekt ’Pærfekt’.
Foruden Tessa kan publikum glæde sig til at opleve Andreas Odbjerg, Annika, Benny Jamz, HUGORM, Lukas Graham, Malte Ebert og Mumle på Grøn 2026.