Alle børn fortjener en god sommerferie! NOVA & Røde Kors samler ind til feriehjælp
Støt Røde Kors' feriehjælp med 150 kr. og vær' med i konkurrencen om en masse præmier!
Sidst opdateret
Mange børn glæder sig til at dele deres ferieoplevelser, når de vender tilbage til skolebænken efter ferien. Men for en betydelig gruppe af børn er dette møde med klassekammeraterne en kilde til bekymring snarere end glæde. For børn i udsatte familier, hvor økonomien enten kan være presset eller der er udfordringer med helbredet, som dermed kan give manglende overskud, kan ferierne være præget af mangel på aktiviteter og oplevelser, der matcher dem, deres jævnaldrende har.
Her på NOVA mener vi, at alle børn fortjener en god og mindeværdig sommerferie! Derfor vil vi i samarbejde med Røde Kors samle ind til feriehjælp. Med Røde Kors’ feriehjælp kan vi sammen sikre, at børn i udsatte livssituationer får gode ferieoplevelser, som de sent vil glemme og som de med glæde kan dele med deres kammerater.
Men vi har brug for din hjælp! Vil du være med til at sikre, at udsatte børn også får en god sommerferie? Støt med 150 kr. til Røde Kors' Feriehjælpsindsamling og så er du også med i konkurrencen om dagens præmie.
For at deltage i konkurrencen skal lytterne sende en SMS til 1290 og svare på spørgsmålet:
Uddeler Røde Kors julehjælp? • Ja • Nej
Det koster 150 kr. + alm. sms-takst at deltage.
Vi trækker hver dag lod i blandt alle rigtige svar og finder en vinder af dagens præmie. Vinderen bliver trukket blandt alle SMS’er hver eftermiddag kl. 16:30. Vi ringer vinderen op, så vær’ klar på telefonen, hvis det er dig vi ringer til.
Du kan læse mere om præmierne og konkurrencebetingelserne på Røde Kors’ hjemmeside: https://www.rodekors.dk/konkurrencer
Feriehjælpen bidrager bl.a. til at udsatte børn kan få:
- En uges ferielejr med leg, snobrød, nye venskaber og netværk, der giver glæde, vækst og et tiltrængt pusterum i en presset hverdag.
- Gode dage, oplevelser og selvtillid på en familie-camp, hvor der både er fokus på læring og leg.
- En endagstur til Zoo, Sommerland eller et andet sted, der bringer smilet frem - eller blot sikre, at også udsatte børn kan få en is, når vejret er varmt
Konkurrencen er i samarbejde med Røde Kors